Dør nr. 13 (DK)

Support: Miss Hadrian (DK)

15. March 2019

Læg i kalender Køb billet
Musik
Tidspunkt: Kl. 21.00
Døren åbnes: Kl. 20:30 Sted: 1. sal Pris: Forsalg: 95 kr.
Forsalg, studerende: 50 kr.

Fra krigere uden våben til pyromaner med en sag. Dør Nr. 13 er klar med deres længeventede debutalbum, ‘Verden I Flammer’.

Sidste års debut-EP, ‘Krigere Uden Vaaben’, markerede et heftigt startskud for Dør Nr. 13. Med radiohitsene ‘E45’ og ‘Kollision’ i ryggen, stod Dør Nr. 13 pludselig på scenen på Roskilde Festival og Skanderborg Festival og spillede op til ‘mosh pits’ og fællessang. Imens fulgte musikpressen fra uafhængige blogs og de store dagblade nysgerrigt med, og bl.a. Berlingske beskrev Dør Nr. 13 som “Danmarks næste store rockband”. Især koncerten på Roskilde Festival var et af højdepunkterne for bandet: “Det var fucking vildt at stå i solnedgangen på Roskilde foran flere tusind mennesker og høre dem skrige med på de omkvæd, selvom de aldrig havde hørt sangene før. Det er sådan noget der gør det hele værd”, siger frontmand Lasse Storm.

Men Dør nr. 13 er ikke et band der ligger under for karrierehensyn eller har travlt med at jagte hurtige opmærksomhedsfix. I stedet for at skynde sig at ride videre på bølgen, valgte de at fokusere på den feberstrøm af sange der kom fra Lasses hånd.

Det kommende album, ‘Verden i Flammer’, der med hudløs og vedkommende guitarrock, løfter arven fra navne som The Beatles, Sex Pistols, Gasolin, Kliché og Stone Roses. Albummet er både en snerrende samtidsdiagnose, og et samlende mantra over den personlige frigørelse. Teksterne kredser om den kamp, vi kæmper i det daglige liv. Albummet er dog også en livsbekræftende plade, på jagt efter håb, som på Vilde Læber, der handler om at se lyset i et andet menneske. Mest af alt er ‘Verden I Flammer’ en ærlig plade, der ser sine lyttere direkte i øjnene.

Line up:
Lasse Storm
Nicholas Aagaard Knudsen
Per Mølgaard Jørgensen
Anders Aagaard Knudsen
Jesper Hoff-Clausen

Support: Miss Hadrian

Miss Hadrian skriver poesi på et lærred af pop-rock med et nervefyldt og autentisk udtryk. Den unge gruppe skaber en verden med spændingsfyldte harmonier og poppede melodier, hvor det fængende og eksperimenterende går hånd i hånd. Nuancer af jazz'et klaver maler på en baggrund af rockede rytmer, trompet, synth og akustisk guitar. Tilsæt dertil tekster, der trækker tråde til Billy Joel og Tina Dickows refleksive universer samt inspiration fra Queen's hybridgenrer og grandiøse udtryk: Miss Hadrian er en musikalsk oplevelse, der når hele vejen rundt. Music for head, hips and heart!