DOX:DIREKTE - The Man who Played with Fire

28. March 2019

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 17.30
Sted: Kunstbiografen Pris: Forsalg: 50 kr.

Den storsælgende (og storrygende) forfatter Stieg Larsson levede et parallelt liv ved siden af sit arbejde med Millenium-romanerne. Som journalist og detektiv kortlagde han godt og grundigt højre-ekstremismens fremmarch i Sverige og resten af Europa på et tidspunkt, hvor alle troede at den hørte fortiden til – og tog fejl. I en montage af arkivklip, interviews og cinematiske rekonstruktioner fra et tursmørkt Stockholm får vi historien Larssons skyggeliv, genskabt som en skandinavisk film noir. En pokkers god historie, fantastisk fortalt, helt i Larssons ånd. Men også et værk med en politisk resonans og aktualitet, som desværre kun er blevet større siden Larsson arbejdede sig ihjel i 2004. ‘The Man Who Played with Fire’ er en noget så sjældent som en storfilm i noir-traditionen, med rødder dybt ned i den grundige dokumentarisme, som udgjorde hans andet liv i skyggerne udenfor nynazisternes klublokaler – altid med et kamera, en notesblok og en cigaret inden for rækkevidde.

Mød Daniel Poohl, den nuværende chefredaktør på Stieg Larssons tidskrift, EXPO, i samtale med graverchef på Politiken, John Hansen, radikaliseringsekspert og forsker, Tina Askanius, og formand for Dansk Journalistforbund, Lars Werge.