Løfte ved daggry

Sprog: Fransk - Undertekster: Dansk

18. March 2019

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 20.30
Sted: Kunstbiografen Pris: Forsalg: 80 kr.
Forsalg, studerende: 50 kr.

Romain Gary (Pierre Niney), der var født Roman Kacew i det gamle russiske kejserrige, levede tusind liv; hvert og ét fyldt med eventyr, mystik og passion og alt sammen orkestreret for at gøre sin mor stolt. Hans mørke barndomsår i det nuværende Litauen, Moskva og Polen blev afløst af herlige, solskinsfyldte ungdomsoplevelser ved den franske middelhavskyst og som voksen bød livet på dramatiske begivenheder som pilot i Afrika under 2. verdenskrig og efter det, en periode som fransk diplomat. Hans mor, Nina (Charlotte Gainsbourg) var selv mærket af livets op og nedture; hun havde først en karriere som teaterskuespillerinde og siden en solid social position som en af de førende haute couture syersker i Vilnius, hvor hun fik sønnen, Roman, i 1914. Men deres relative lykke varede kun indtil 1. verdenskrig vendte op og ned på tilværelsen for dem. De flygtede fra krigen og Nina begyndte en ny tilværelse som ejer af et lille hotel i Nice. Hun havde en utrolig evne til at vende livets udfordringer til nye muligheder og hendes ukuelige sindelag smittede af på sønnen. Men hendes grænseløse kærlighed til Roman udviklede sig også til en emotionel byrde for ham, der gennem hele livet hvilede som et usynligt åg på hans skuldre. Alt han gjorde, gjorde han for at vise Nina sin kærlighed og leve op til hendes forventninger. Som voksen blev Roman under 2. verdenskrig pilot i Afrika, skiftede navn til Romain Gary og endte efter mange eventyrlige oplevelser med en målrettet og stålsat karriere som en af det 20. århundredes store forfattere.

PRESSEN SKRIVER:

"Charlotte Gainsbourg skaber en utrolig, men fuldkommen overbevisende karakter" Bo Green Jensen, Weekendavisen

 "Vil skabe en hvirvelvind af følelser inde i hjertet. En historie, som er så smuk, så fuldstændig storslået, at jeg ikke kan finde ordene til at udtrykke, hvor meget den bevægede mig" Ordet

 "En smuk film, der rører til  tårer. Jeg var meget betaget" City Lights

 "Charlotte Gainsbourgs måske største præstation. En flot produktion med et smittende tidsbillede og en smuk musikside" Cphculture

 "En usædvanlig film om et usædvanligt liv" Nosferatu