Sangklubben

Sprog: Engelsk - Undertekster: Dansk

11. July 2020

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 17.00
Sted: Kunstbiografen Pris: Forsalg: 90 kr.

For kvinderne på en militærbase i England føles tiden lang og bekymringerne store, når mændene er udstationerede. Blandt dem er den afmålte Kate (Kristin Scott Thomas) og den sprudlende Lisa (Sharon Hogan), som tager initiativ til at lave en fælles-aktivitet. Broderi og bogklub skydes hurtigt ned, men ideen om et sangkor vækker begejstring. Kate elsker flerstemmig sang i et klassisk repertoire, men Lisa vil hellere have fuldt skrald på popnumre, som alle kan synge med på. Så da der pludselig er bud efter koret fra London med tilbud om at synge i Royal Albert Hall, gælder det om at lægge uenighederne bag sig og finde en fælles melodi.

Sangklubben er en opløftende og rørende film, baseret pa en sand historie og er instrueret af Oscarnominerede, Peter Cattaneo, som stod bag Det’ bare mænd (The Full Monty). Robbie Williams har skrevet musik til filmen.

Spilletid ekskl. forfilm og trailers: 110 min.

Medierådets anbefaling: Tilladt for alle, men frarådes børn u. 7

BEMÆRK: Det er IKKE muligt at købe billetter i døren.