Gratis kortfilmsfestival!

Sprog: Dansk

13. August 2018

Læg i kalender
Tidspunkt: Kl. 16.00
Sted: Kunstbiografen

Vi fejrer vores nye navn og logo med en kortfilmsfestival i samarbejde med Filmmaskinen! 

Alle hverdage i Festugen viser vi kortfilm fra Filmmaskinen fra kl 16.00 - 19-00 og der er gratis entre!

Det er en god ide at komme i god tid, da det ikke er muligt at reservere plads.

Vi viser følgende film:

På dybt vand: Mauritz drømmer om at blive pilot, men det er dyrt! Han mangler 700.000 kr. og for at skaffe dem forsøger han at lave forretninger med den lokale gangsterboss, Carsten.

Deadline: Thomas er advokat og hans job hænger i en tynd tråd. Derfor må han bruge lange aftener og nætter på kontoret, hvilket hans kæreste ikke er glad for. Heldigvis får Thomas hjælp af en altid nærværende følgesvend.

Ingenmandsland: Overlevelse er kodeordet i denne postapokalyptiske verden, hvor civilisationen er uddød og kun den stærkeste overlever. Der er ingen hjælp at hente og selv almindelig venlighed opfattes som en trussel.

Palindromos: Ester er en teenagerebel og derfor afleverer hendes forældre hende hos en onkel, som skal tage sig af hende. Men onklen har en skjult dagsorden og da Ester fatter mistanke, beslutter hun sig for at flygte.

Elevatoren: Simon og Kathrine er ekskærester og finder pludselig sig selv lukket inde i en elevator, som er gået i stå, uden andet selskab end hinandens.

Springet: Lykke vil ikke leve længere og vil derfor springe ud fra en jernbanebro. Men hendes planer forstyrres af en landevejsridder, der tilfældig kommer forbi.

Bemærk: Filmene afspilles ikke i nævnte rækkefølge.