Ting + Paliet

"Du hørte dem først her..." / Spil Dansk

1. November 2018

Læg i kalender Køb billet
Musik
Tidspunkt: Kl. 20.00
Døren åbnes: Kl. 19:30 Sted: 1. sal Pris: Forsalg: 50 kr.
I døren: 75 kr.

TING

Rock-pop-orkestret TING blev stiftet i 2013 på Vardeegnens Efterskole og har siden da delt drømmen om at leve af musikken. Trods de lange distancer, som har splittet bandet siden efterskolen, har efterskoledrengene holdt ved musikken og bosat sig i Esbjerg.

Idealismen i TING’s musik kommer tydeligt til udtryk i kvartettens eksperimenterende, men samtidigt catchy sangskrivning. Formålet er at gøre op med musikalsk overfladiskhed på mainstream-scenen. Dette er også tydeligt i teksterne, som formidler følelserne, som drengene oplever i deres hverdag. Musikken er inspireret af en bred vifte af kunstnere såsom Minds of 99, Red Hot Chili Peppers og Dizzy Mizz Lizzy. Udover TING’s rockede lyd, husker man gruppen på forsangerens Jakobs akkompagnement på cello, som giver musikken endnu mere følelsesmæssig dybde. TING spillede sidste år blandt andet på Bork Havn Musikfestival og Made in Esbjerg.

Efter en lang periode med sangskrivning, indspilning og optagelse af musikvideo, er TING aktuel EP-udgivelsen ’Youth’ og er klar til at give en liveoplevelse udover det sædvanlige.

Bandet består af:
Simon Bendt Sørensen (Bas)
Karsten Thøgersen (Guitar)
Rasmus Jebril (Trommer)
Jakob Toft (Sang/Cello)
Rasmus Nørby (Keyboard)

PALIET

”Mit navn er Emil og jeg skriver på vejene af mit band "PALIET" og vil meget gerne deltage konkurrencen ”Du hørte dem først her…” Så beskedent lød mailen fra bandet – men musikken fangede hurtigt panelets interesse. PALIET er en Singer/Songwriter duo, som består af Tobias på guitaren og Emil på vokalen. Deres sange blive hovedsaligt skrevet i en meget klassisk singer/songwriter stil, som er med til at udlede sange, som ikke er særlig kompliceret, men ofte har meget at sige. Ligesom så mange andre, kan PALIET godt lide at integrere meget af det de selv lytter til. Her blandt andet inspireret af et bredt spektrum af kunstnere, lige fra David Bowie, Lou Reed, King Krule, Harry Styles, Mac Demarco, Pink Floyd til Katinka, Carl Emil Petersen og Kris Herman.

Tobias og Emil mødte hinanden på HTX i Esbjerg, og fandt hurtigt ud af, at de begge kunne lide at spille musik. Det startede i det små, af hvad der først og fremmest skulle have været optagelse til covers og andet, til at blive til flere øvere og eventuelle koncerter. Det var da de startede med at spille koncerter sammen, at de begge kunne mærke at der var grundlag for at lave en gruppe. Dette samarbejde har nu ført til en række af egne sange, og er så småt i gang med at skrive materiale til en første udgivelse i navnet PALIET.