UDSOLGT! Mary og troldkvindens blomst

Med oplæg af Jakob Stegelmann

21. January 2019

Læg i kalender Køb billet
Tidspunkt: Kl. 17.30
Sted: Kunstbiografen Pris: Forsalg: 100 kr.

I anledning af premieren på 'Mary og troldskvindens blomst' har vi inviteret Jakob Stegelmann til at lave et eksklusivt oplæg om animé før filmen!

Mary en almindelig pige, der er flyttet ud på landet for at bo hos sin grandtante Charlotte. Mary har dog meget svært ved at falde til i sine nye omgivelser, der hverken byder på de store eventyr eller nye venner. En dag forfølger hun en mystisk kat ind i en nærliggende skov, hvor hun opdager et gammelt kosteskaft og en besynderlig lysende blomst. Blomsten viser sig hurtigt at være magisk og før Mary ved af det, flyver kosteskaftet hende højt op over skyerne og afsted til en magisk skole for troldmænd og troldkvinder. Her møder Mary skolens rektor Madam Mumlegøg og den geniale Doktor Dee. Men bag den fortryllende overflade lurer skumle planer om magiske eksperimenter og kræfter, selv ikke den mægtigste troldkvinde kan styre! 

Kan du heller ikke få nok af film og Jakob Stegelmann, så optræder han på Tobakken kl. 20.00 med Troldspejlet LIVE! Og bare rolig - du kan nå begge dele.

Filmen vises på japansk med danske undertekster.

Filmen og oplægget præsenteres i samarbejde med Det Danske Filminstitut.