The Blue Van

Support: L.T.Valentin

22. February 2019

Læg i kalender Køb billet
Musik
Tidspunkt: Kl. 21.00
Døren åbnes: Kl. 20:00 Sted: 1. sal Pris: Forsalg: 120 kr.
I døren: 150 kr.
Forsalg, studerende: 100 kr.
I døren, studerende: 130 kr.

The Blue Van har det sidste års tid stået standby, mens de fire nordjyder har turneret og udgivet et album med datterprojektet, The Van, som nok bedst beskrives som et Blue-Van-back-to-basics projekt.

"Ideen med The Van gav mening, fordi vi ønskede at lave en plade, som var 100% DIY for igen at føle nerven, magien og evnerne til at groove sammen. Vi havde behov for at mærke, at sammenspillet var intakt og bevise vi kunne lave en fed vinyl i øveren på egen hånd. Samtidig blev The Van en musikalsk legeplads, som lærte os en masse ting, som vi nu kan ta' med over i The Blue Van regi." udtaler Steffen Westmark. I forbindelse med udgivelsen af The Van vinyl opdagede bandet, at der er en stor efterspørgsel på
bandets gennembruds album, Man Up, og den efterspørgsel vil bandet gerne efterkomme. Derfor genoptrykkes pladen i en 10-års jubilæums version hos Nordsø Records, som nok skal kæle lidt for detaljerne og samtidig annoncerer The Blue Van at de er tilbage for fulde gardiner! Genudgivelsen udkommer d.25 oktober, præcist 10 år efter den første gang ramte gaden og fejres med en koncert d. 12 december på Hotel Cecil, hvor bandet spiller Man Up fra start til slut for første gang nogensinde.

Til foråret 2019 spiller bandet en danmarkstour med numre fra hele kataloget og måske et par friske.

SUPPORT:

L.T.Valentin, som er kunstnernavnet Lasse Tarp går under, udsendte i forsommeren EPen ”Tilstande i Øst og Vest”, som placerede ham på landkortet som solo-artist.

Lasse Tarp, oprindeligt fra Esbjerg, og nu bosat på Vesterbro har gennem de sidste 10 år opsnuset alt omkring musikmiljøet i Danmark i konstellationer som The Youth, Gustav Foss, The PowPow og mange, mange flere. Udgivelsen ”Tilstande i Øst og Vest”, samt det kommende materiale der forventes ude i første halvår af 2019, handler om personer og tanker over de sidste 10 år, hvor flugten til København og byens væsen, har været primær inspiration. Sangene er indspillet i øvelokalet og har derfor fået en rå, autentisk og ærlig lyd, hvor inspirationen er hentet i folk-rock musikken fra både 1960’erne og 1970’erne.