Ida Red

Support: The end of the week

12. April 2019

Læg i kalender Køb billet
Musik
Tidspunkt: Kl. 21.00
Døren åbnes: Kl. 20:00 Sted: 1. sal Pris: Forsalg: 95 kr.
Forsalg, studerende: 50 kr.

IDA RED

Alexandra, Nanna B, Nanna E og Greta - Alle er betitlede som både sangerinder, musikere, komponister og producere. De fandt hinanden for to år siden, da de blev room-mates på et ophold på Engelsholm Kunsthøjskole. Her blev de inspireret af hinanden, et venskab spirede, og med hjælp fra den musikalske mentor Michael Møller, smeltede deres personligheder sammen til bandet IDA RED, opkaldt efter en muse og et kvindeligt symbol, der i musikalske sammenhænge er blevet skrevet mange sange om og til gennem tiden.

Bandet udspringer fra så forskellige steder som Nordjylland, Sydfyn, København og Nordtyskland, og efter de fandt hinanden i musikken, har de rejst i bl.a. Sverige, Frankrig og USA for at komponere og indspille sange, der udkommer i løbende i 2018 og 2019.

Support: The end of the week

The end of the week er et nyopstartet sangskriverkollektiv bestående af Jakob Emil Toft, Jonas Lindskov & Mads Gregersen aka Bokaj, Jonas Zoo og Jean Diaz. Deres mål er at være autentiske, sige hvad de mener og ikke hvad der menes om dem. Budskabet leveres i et sammensurium af indiepop, R&B og hiphop lavet hjemme i stuen. Bokaj dyrker dansk-tekstet popunivers akkompagneret af cello, Jean D. dyrker grooves a la Michael Jackson og Prince, mens Jonas Zoo dyrker lyrik og historiefortælling.